Slåmur i Hornbæk Tennis

9. juli 2017 10:21

Hornbæk Tennis får slåmur 

Vi har fået tilladelse til at opføre en slåmur på skumtennisbanen.

Vi starter med at grave render fredag den 18. august.

Slåmuren vil blive ca 2.40 meter høj med montering af "hegn/net" på topppen til boldfang. Den vil desuden være i fuld bredde af skumtennisbanen.

Slåmuren vil blive bygget i cement og fundablokke, opført for enden af skumtennis banen ud mod Sauntevej. Som afslutning vil muren blive malet grøn med aftegning af net.

Vi har anmeldt byggeriet til Helsingør kommune og der er givet tilladelse.

Da vi nu har minigraver på anlægget er det også besluttet at vi vil benytte lejligheden til at lægge fliser fra klubhuset ned til banerne.

Denne opgradering af anlægget er kun mulig, fordi vi har ansøgt og fået fondsmidler fra Sparbank Nord og tilskud fra Helsingør kommune til en slåmur. Samt fået tilskud fra Rotary Hornbæk for vores indsats ved Hornbæk Løbet og modtaget beløb fra andre sponsorer og bidragsydere.

 

Men vi har stadig brug for hjælp til at køre jord....Så reserver fredag eftermiddag og lørdag, tag din trillebør i hånden og kom og hjælp.