Deltag i SLTU turnering 2018

2. marts 2018 14:44 , af Lars Pedersen
Kære medlemmer
Igen i år er der mulighed for at spille SLTU turnering med de omliggende klubber. Det er en motionistturnering , hvor der spilles ca. ialt 6 kampe fordelt før og efter sommerferien.

Vi spiller på tirsdage både ude og hjemmekampe. Der spilles 6 kampe på en aften. Der spilles damedouble, herredoubler og mix doubler. Vi starter kl. 18. 
Når kampene er afviklet er hjemmeklubben vært for lidt mad i klubberne.
Det koster kr. 100 at deltage i hele turneringen.

Hornbæk tennis har været med i en årrække , de seneste år med et hold. De spillere, der har været med igennem årene kan bekræfte, at vi har nogle rigtig dejlige spilleaftener, hygger os sammen med naboklubberne ( Snekkersten,Gilleleje, Espergærde mv) og kommer rundt og prøver de andre klubbers baner og ser deres faciliteter.

SLTU har laver en ny regel i år. Den går ud på , at man højst må køre ca. 50 km. I de senere år har det ikke været et problem for Hornbæk,  da vi fortrinsvis er blevet imødekommet med et ønske om kun at spille med naboklubber. 

Denne turnering har fået nyt navn og hedder nu Senior Serie motionist.

Vi har også mulighed for at melde os til Golden Age turnering.  Der arrangeres en turnering igennem SLTU  på samme måde som ved ovenstående motionist turnering. Men i Golden Age spilles kampene på en hverdag. De fleste spillere er plus 60, men det er ikke et krav, spillere under 60 kan sagtens spille med. Altså tennisspillere, der gerne vil spille om formiddagen på en hverdag har her mulighed for at møde naboklubber. 

Denne turnering hedder Senior Serie Golden Age.

Hornbæk tennis skal tilmelde hold senest 15. marts til SLTU. 

Interesserede spillere kan sende en mail til holdkaptajn Birgitte Park

birgitte.park@webspeed.dk eller ringe / SMS på 21654572

Venlig hilsen Birgitte Park, Holdkaptajn (Hornbæk Tennis)